Gulvvarme & gulvvarmekabler

 

Vi reparerer alle former for gulvvarmekabler

Gazelle Electric kortlægger og reparerer de fleste former for gulvvarmekabler. Oplever du fejl på din gulvvarme, kan vi være behjælpelige med at spore fejlkilden, udbedre skaden og gennemteste kablet.

Fejl på gulvvarme kan opstå af flere årsager, f.eks. ved manglende gennemgang eller overgang i varmekablet, eller hvis varmekablerne er nedlagt forkert. Gazelle Electric har mere end 10 års erfaring inden for sporing og reparation af gulvvarme. Læs om Gazelle Electric her.

Fejlfinding på gulvvarme

Til fejlfinding på gulvvarme benytter vi termografisk udstyr, der kan lokalisere fejlen med stor nøjagtighed. De fejl, vi finder ved brug af termografering, dokumenteres med et termografisk billede, som præcist viser, hvor fejlen på din gulvvarme befinder sig. Læs mere om termografi her.

Normalt vil arbejdsgangen være således:
- Vi lokaliserer fejlen på nuværende gulvvarme.
- Gulvvarmekablet blotlægges ved fejlstedet, dvs. fliser og beton tages op omkring det defekte kabel for reparation.
- Reparation af kabel samt evt. yderligere fejlsøgning på gulvvarme.
- Gulvvarmekabel efterprøves.

Kortlægning af gulvvarme ved ombygning eller renovering

Gazelle Electric tilbyder også kortlægning af gulvvarme i forbindelse med renovering eller ombygning i dit hjem - f.eks. ved udskiftning af toilet og bad. På den måde kan vi præcist afgøre, hvor i gulvet der f.eks. kan bores, uden at eksisterende gulvvarme beskadiges. Her er det dog en forudsætning, at dit gulvvarme slukkes minimum 24 timer før den termografiske undersøgelse udføres.

Har du spørgsmål, kommentarer eller behov for et uforpligtende tilbud, er du velkommen til at kontakte os. Vi vender tilbage med svar hurtigst muligt.

Gazelle Electric holder til i Gilleleje, men vi kortlægger og reparerer gulvvarme over hele Danmark - dog fortrinsvis på Sjælland og Lolland-Falster.